I Haslev lægecenter har vi valgt at organisere kontrol af kronisk sygdom på følgende måde:
Kontrol af kronisk sygdom som f.eks. KOL, Sukkersyge, Stofskiftelidelse, Knogleskørhed, Forhøjet blodtryk og andet varetages af dit behandlerteam, som består af din egen læge og en fast sygeplejerske.
I praksis betyder dette at man som patient tilses af sin egen faste sygeplejerske, hver gang man kommer til kontrol. Sygeplejersken kan konferere med egen læge efter behov. Din behandling besluttes derfor i samråd med din egen læge. Du vil som udgangspunkt ikke se din læge til kontrollerne.
Vi beder dig om at acceptere at konsultationer vedrørende kroniske lidelser holder sig til emnet, for at vi kan varetage kontrol af din kroniske sygdom på en grundig og fagligt forsvarlig måde.